Bød United på Villa?

Manchester United måtte i år tage til takke med et enkelt trofæ i form af Liga Cuppen. Den engelske presse er derfor begyndt at spekulere i, om Sir Alex…

Manchester United måtte i år tage til takke med et enkelt trofæ i form af Liga Cuppen. Den engelske presse er derfor begyndt at spekulere i, om Sir Alex Ferguson planlægger den helt store udrensning i truppen til sommer.

Ferguson har dog udtalt, at han kun planlægger at forstærke sig med en eller to spillere. Og noget kunne tyde på, at den 68-årige skotte havde set sig varm på den spanske landsholdsspiller David Villa.

”Vi modtog et væsentligt tilbud fra en engelsk klub, og det var ikke Chelsea. Men Barcelona var det bedste for os og spilleren (David Villa, red.) selv. Villa har givet os meget, og han fortjener dette skifte, især taget i betragtning af, at han ønskede at blive i Spanien,” indrømmer Valencias præsident, Manuel Llorente, overfor Daily Mail.

David Villa har før været sat i forbindelse med Manchester United, hvorfor det ikke er utænkeligt, at de forsøgte sig med at sent bud på angriberen.

David Villa skifter i morgen fra Valencia til FC Barcelona i en handel på 35 millioner pund, såfremt han består det obligatoriske lægetjek.

Forrige artikel

Ferdinand støtter engelsk værtskab i 2018

Næste artikel

Red Knights-bud ikke tabt

ANNONCE