Bookmaker: Matuidi til United

Rygterne har længe svirret om et køb af Paul Pogba, men måske ender en anden fransk midtbanespiller på Old Trafford denne sommer.

De seneste uger har aviserne været fyldt med historier om United og Paul Pogba. Men noget tyder måske på, at medierne har fokuseret på den forkerte franske midtbanespiller. I hvert fald går en bookmaker nu ud og melder klar ud. Blaise Matuidi ender i United denne sommer.

– Der er spillet kraftigt på det i løbet af natten. Måske har vi fokuseret på den forkerte franskmand. Det ser ud til, at Matuidi slutter sig til Jose Mourinhos revolution i United.

– Vi har set rigtig mange spil på det i løbet af de seneste 24 timer, og United er pt klare favoritter til at løbe med ham. Derfor kalder vi den allerede nu – Blaise Matuidi er United-spiller i den kommende sæson, siger Ian Marmion, der er direktør hos firmaet Betstars.

I går gik rygterne på at Matuidi havde fået lov at forlade den franske EM-lejr, for at drage til England og færdiggøre en aftale med United. Dette blev dog skudt ned af flere franske journalister, der kunne bekræfte, at den 29-årige midtbanespiller havde opholdt sig i lejren hele dagen.

Matuidi har leveret en række fornemme sæsoner for den franske storklub, efter han i 2011 kom til hovedstaden fra St Etienne. Franskmanden blev sidste sæson noteret for fem scoringer i 47 kampe for Paris SG. Han har fortsat to år tilbage af aftalen i Paris, som dog skulle være klar til at sælge til rette bud.

SALGET ER STARTET! Vil du opleve Anthony Martial, Wayne Rooney og de andre stjerner? Få hjælp til den ultimative rejse her

Bliv klar til den nye sæson – Få Uniteds kampe direkte ind i din kalender her

Forrige artikel

Wigan bliver Mourinhos første opgave

Næste artikel

Mourinho: Zlatan er klar til sin største udfordring

ANNONCE