Boxing Day-optakt: Hjemme mod Newcastle

Det er 2. juledag og dermed Boxing Day. Traditionen tro står det på masser af engelsk fodbold, og vi retter naturligvis øjnene mod Manchester United, der får besøg af Newcastle på Old Trafford.

Et af årets fedeste fodbolddage er i vente – nemlig Boxing Day. En dag, der traditionen tro byder på en masse engelsk fodbold, mens de andre ligaer holder juleferie. Manchester United møder i år Newcastle United på denne særlige dag, der blot er en af mange i det travle jule- og nytårsprogram. 

Manchester United-Newcastle på Boxing Day vækker måske minder for nogle. I hvert fald for dem, der kan huske præcis otte år tilbage til 2012, hvor United med Sir Alex Ferguson i spidsen besejrede Newcastle med 4-3 på Old Trafford. En kamp, der skulle vise sig at være den sidste på Boxing Day i Sir Alex’ store trænerkarriere. De to hold tørnede også sammen på 2. juledag i 2014. Dengang vandt United med Louis van Gaal i spidsen med 3-1 på hjemmebane.

I dag skriver vi dog 2019. En tid, hvor ‘De Røde Djævle’ og ‘The Magpies’ ligger side om side i Premier League-tabellen – begge med 25 point efter 18 kampe. Steve Bruce er efter en svær start ved at finde sig til rette i managersædet hos ‘The Toon Army’. Modsat ser det ud for Manchester United-manager, Ole Gunnar Solskjær, der på trods af sejre over Tottenham og Manchester City tidligere på måneden er kommet under et gevaldigt pres efter skuffende resultater imod Everton og Watford. 

Forud for dagens spillerunde har Solskjær og co. syv point op til Chelsea, der ligger på den Champions League-givende fjerdeplads. Der er derfor ikke råd til pointtab som da Manchester United senest mødte Newcastle. Her vandt Steve Bruces tropper med 1-0 på St. James’ Park. 

Dato, tid og sted:

Kampen spilles torsdag den 26. december klokken 18.30 på Old Trafford.

Kampens dommer:

Kevin Friend skal dømme kampen. 

Skader og karantæner:

Solskjær må til opgøret undvære Marcos Rojo, Eric Bailly og Timothy Fosu-Mensah.

Gæsternes manager, Steve Bruce, må se bort fra Matt Ritchie, Jamaal Lascelles og Allan Saint-Maximin. Ciaran Clark, Paul Dummett og Jetro Willems er tvivlsomme. 

Mulige startopstillinger: 

Manchester United

Newcastle

 

Hold øje med:

Jeg ville gerne holde øje med Sean Longstaff, som henover sommeren blev rygtet tæt på Manchester United. Han forventes dog ikke at starte inde, så jeg vil i stedet have fokus på Miguel Almiron, der i sidste uge scorede sit første PL-mål. Jeg er spændt på at se om målet har tændt en flamme i den tekniske midtbanespiller, der optræder på Old Trafford for første gang i sin karriere. 

Skribentens bud på kampens resultat:

Jeg tror, at Manchester United får det svært, som de ofte plejer at have det mod hold, der står dybt. Jeg tror dog, at Solskjær får revancheret nederlaget til Steve Bruce i efteråret. 2-1 til Manchester United efter en nervepirrende og uskøn affære. 

Hvor kan kampen ses?

Kampen vises på Xee og Viaplay. 

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Forrige artikel

Boxing Day-tilbud: United-City for 895,-

Næste artikel

Startopstilling: Greenwood med fra start

ANNONCE