Bror: Anthony Martial kan blive Uniteds kaptajn

Der er store forventninger til Manchester United nyindkøb Anthony Martial og nu lægger broderen endnu mere pres på: Han kan blive kaptajn for både United og Frankrig.

Forventningerne er store til Anthony Martial efter skiftet på transfervinduets sidste dag.

Ifølge broderen til Anthony Martial, så kan angriberen sagtens følge Patrice Evra, der tidligere skiftede fra AS Monaco og gik hen og blev kaptajn i Manchester United og på det franske landshold.

– Anthony har alle kvaliteterne til at blive Manchester Uniteds og Frankrigs holdkaptajn. Han har altid været en naturlig leder på sine hold. Sådan har det været siden han var seks, udtaler Dorian Martial til The Sun.

– Min lillebror er ikke typen der råber af de andre spillere omkring ham. Det behvøer han ikke,da han taler med sit store talent. Anthony er en talismand. Han har egoet og personligheden til at blive anfører for Manchester United og selv Frankrig. Selvfølgelig ikke lige nu, da han kun er 19 år, men bestemt i fremtiden. Han kommer allerede fra en klub, der har produceret to franske anførere (Patrice Evra og Thierry Henry, red.).

Købsprisen på Martial har givet bekymringer om at Manchester United har betalt overpris. Foreløbig rygtes prisen til at være på 36 millioner pund, men med masser af bonusser og klauser der kan gøre franskmanden endnu dyrere.

– Prisen er høj, men det vil ikke bekymre Martial. Han forstår slet ikke betydningen af ordet “pres”, lyder det fra broderen.

Køb den nye Manchester United-trøje med Anthony Martial #9 hos Unisport.dk eller hos Sportmaster.dk 

Forrige artikel

Moyes: Rooney ender som midtbanespiller

Næste artikel

Rooney: Vil bytte alle mine mål for en titel

ANNONCE