Bruno: Det handler om at score, ikke om at ramme træværket

Bruno Fernandes var glad for 3-2-sejren mod Brighton, men var skuffet over præstationen, som han godt mener, United kan gøre bedre.

Bruno Fernandes lavede det senest scorede mål i Premier League siden 2011, da han i det 99. minut på et straffespark kunne sikre sejren til Manchester United over Brighton. Præstationen er måske ikke en, alle mener fortjener en sejr, men det er Bruno Fernandes ligeglad med.

– Måske vil Brighton sige, at de var bedre. Men det handler om at score, ikke om at ramme træværket, sagde Bruno Fernandes spydigt om kampen. Fernandes var dog også kritisk overfor Uniteds præstation:

– Brighton var rigtig gode, men jeg tror også, det var fordi, at vi ikke var aggressive nok. Vi skal vinde flere bolde, være bedre i presset og miste bolden langt mindre. Vi gav dem så meget plads og gav dem to dumme mål, og vi skal bare være meget bedre.

Brighton får muligheden for at få revanche mod Manchester United allerede på onsdag, når de to hold møder hinanden igen i Carabao Cuppen.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

United vandt efter drama i Brighton

Næste artikel

Solskjær: Vi fortjente kun et point

ANNONCE