Bruno om matchvinder: »Han er ustoppelig«

Amad Diallo blev den helt store stjerne søndag aften på Etihad, da han spillede en rolle i begge af Uniteds sene scoringer. Efter kampen høstede han roser fra Bruno Fernandes.

 (Photo by Alex Livesey – Danehouse/Getty Images)

Da der var spillet 85 minutter af dagens kamp, lignede det, at Manchester United skulle gå tomhændet hjem. På ganske få minutter fik gæsterne dog vendt det, med ivorianeren Amad Diallo i spidsen.

Han spillede en central rolle i begge Uniteds scoringer. Ved det udlignende mål fik han klogt tilkæmpet sig et straffespark, som Bruno Fernandes eksekverede, og mindre end to minutter senere, kunne han selv score sejrsmålet til 2-1.

Og efter kampen høster han også roser fra sin kaptajn, da han blev spurgt ind til den unge kantspiller

– Han viste igen i dag, at han altid er i live. Det er derfor, han fik straffesparket, og derfor han scorede målet. Han har været fantastisk. Når han er sådan, er han ustoppelig, fortæller portugiseren.

– Han har gjort det godt, han har opnået store ting, og der er stadig meget mere at komme fra ham. Jeg vil bare have, at han fortsætter med at arbejde. Det, han gjorde i dag, var fantastisk, men jeg er sikker på, at han kan gøre det hver uge. Vi vil se det uge efter uge, fortsætter Fernandes til BBC.

Den unge ivorianer har i denne sæson to mål og seks assists i Premier League.

3 kommentarer
  1. Hvis Amad kan lære at at have et større overblik og se sine medspillere i bedre positioner i visse situationer har vi har kommende verdensklasse spiller…..han er som usleben diamant.

    Ligesom Mainoo, Yoro og faktisk også Højlund.

    Garnacho sjal til at tage det næste skridt hvis hsnnomstille sig til Amorims spillestil og ikke mindst opfører sig ordentligt.

    Rashford har jeg desværre mistet tilliden til nu…han er IKKE noget godt forbillede for de unge talenter mere og også derfor skal han væk.

    En spiller som Maguire er guld værd i truppen, håber faktisk Amorim vil beholde ham i klubben.

    Hans dårlige periode har fyldt for meget og han viser nu et stabilt relativt højt niveau og hans attitude internt er bemærkrlsværdigt, klasse fornægter sig aldrig.

  2. Enig TB…
    Er spændt på, om Ganarcho stepper up, og ændrer attitude efter dette, eller om han spiller fornærmet og fortsætter ud af sin egoistiske vej.
    Rashford er bare tabt. Han undskylder, og dummer sig og dummer sig så igen…. Respekt for hans charity arbejde udenfor banen, men det kan man ikke leve på, på banen…

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

Karakterbogen: Manchester er og vil altid være rød

Næste artikel

Rashford og gammel United-kending ude med lykønskninger på sociale medier

ANNONCE