Karakterbogen: For mange fejl og mangel på skarphed

Manchester United-spillerne lavede for mange fejlafleveringer og dårlige beslutninger, men manglede tydeligvis også skarphed i lørdagens hjemmekamp mod Aston Villa, som endte 0-1.

På OldTrafford.dk giver vi spillerkarakterer efter følgende princip:

1 – Den rædderlige indsats, der ikke bød på noget nævneværdigt
2 – Den dårlige indsats, der næsten ikke kunne have gået værre
3 – Den ringe indsats, der bød på flere negative aktioner
4 – Den middelmådige indsats – dog mere negativ end positiv
5 – Den middelmådige indsats
6 – Den middelmådige indsats – dog mere positiv end negativ
7 – Den flotte indsats, der er mere end godkendt
8 – Den stærke indsats med flere rigtig gode aktioner
9 – Den sublime indsats, der er tæt på at være perfekt. Som da Cristiano Ronaldo i sin debut i 2003 drev gæk med Bolton-forsvaret uden dog helt at have slutproduktet med.
10 – Den sensationelle og ikoniske indsats, der ikke kan sættes en finger på. Tænk Roy Keane mod Juventus i Torino i foråret 1999

David de Gea – 5

Han har kun to redninger i kampen – begge nogle han bør tage. Målet er svært at klandre ham for.

Aaron Wan-Bissaka – 6

Stærk i duelspillet, men har ligesom flere af sine holdkammerater for mange fejlafleveringer.

Raphaël Varane – 5

Var ikke franskmandens dag. Resten af holdet var dog ikke til den store hjælp.

Harry Maguire (ud 66′) – 4

Kaptajnen havde ikke sin bedste kamp. Han havde blandt en situatiion med en halvskidt tilbageaflevering, der var tæt på at give de Gea problemer. Jernmanden måtte midtvejs i anden halvleg udgå med en skade.

Luke Shaw (ud 34′) – 4

Blev stærkt udfordret af Villas Matty Cash, der på et tidspunkt fik lov at kommme for let til et indlæg, som United var heldige, at Matt Targett ikke fik udnyttet. Shaw måtte desværre udgå med en skade.

Fred – 5  

Brasilianeren kæmper fortsat med at finde fodfæste i den nye sæson. Han har dog set værre ud i denne sæson. Var i perioder god til at spille sig ud af problemer.

Scott McTominay (ud 82′) – 5

En svær præstation at bedømme skotten på, eftersom han ikke var særlig synlig i kampen, som han ellers plejer at være. Han vinder fem ud af syv dueller og har en afleveringspræcision på 83%. 

Mason Greenwood – 6 (Kampens spiller)

Eksplosiv og udfordrende som altid. Skarpheden fra sæsonens tre første kampe havde han dog glemt derhjemme. Vælger i øvrigt for often den forkerte løsning i kampen.

Bruno Fernandes – 5

Var involveret i en masse, men der manglede dog det sidste fra portugiserens side, før det for alvor ville være godt. Brænder straffe i tillægstiden.

Paul Pogba –  3

Franskmanden laver for mange fejlaflerveringer og satte aldrig for alvor sit præg på kampen.

Cristiano Ronaldo – 3

Usynlig indsats fra stjernespilleren, der for første gang siden sit skifte til Old Trafford måtte gå fra banen uden en scoring.

Indskiftere:

Diogo Dalot (ind 34′) – 5

Tager ansvar og er god i duelspillet (vinder seks ud af syv), men har også for mange fejlafleveringer. Værd at notere, at han ikke spillede på sin vante position. 

Victor Lindelöf (ind 66′) – 6

Stabil indsats af svenskeren, der ikke laver en eneste fejlaflevering.

Edinson Cavani (ind 82′) – UB

Passiv markering ved Kortney Hauses hovedstødsscoring.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

Skal du opleve Ronaldo, Sancho og resten af stjernerne på Old Trafford i den nye sæson? Læs vores guide til kampbilletter her

 
Forrige artikel

Villa snupper sejren efter brændt straffe af Bruno i slutfasen

Næste artikel

Solskjær utilfreds efter sent Villa-mål: Jeg kan ikke se en konsekvent linje

ANNONCE