– Er i tvivl med Wilson

Der er endnu ikke en afklaring med den unge angribers fremtid i denne sæson.

Han har endnu ikke spillet en kamp for førsteholdet i denne sæson, og de fleste havde regnet med udlån for unge James Wilson. Situationen er dog ikke helt så enkel, understreger manageren. 

– Situationen er den, at vi lige nu har tre spillere ude. De spiller selvfølgelig ikke på hans position, men vi har også Martial, Rooney og Fellaini, som kan spille angriber. Som jeg ser det, så er Wilson den naturlige substitut for Martial lige nu, sagde Louis van Gaal til MUTV.

– Han har brug for at spille, men Manchester Uniteds interesser er selvfølgelig altid det samlede billede, og derfor er jeg også meget i tvivl med ham. Måske må vi vente til december med beslutningen.

Læs også (skrevet efter denne artikel): James Wilson forlænger kontrakten

– Vi har mange turneringer igang, og han kan få en rolle, hvis jeg roterer i startopstillingen. Jeg har talt med ham, og jeg tror måske, vi ser på det igen i december. 

Det er altså en meget tvetydig Louis van Gaal, som udtaler sig om spillerens situation. Det kan derfor være en smule svært at tyde, hvor meget vi kommer til at se Wilson her inden jul.

Få Manchester Uniteds nye fodboldtrøjer med Martial, Memphis, Rooney osv. på ryggen

Forrige artikel

Van Gaal giver skadesupdate

Næste artikel

Advocaat: Bekymrer mig ikke om at møde Van Gaal

ANNONCE