Campbell funklede i Solskjærs testimonial

En gammel stjerne takkede af, mens en ny måske blev født. Fraizer Campbell blev matchvinder og viste lovende takter, da Manchester United mødte spanske…

En gammel stjerne takkede af, mens en ny måske blev født. Fraizer Campbell blev matchvinder og viste lovende takter, da Manchester United mødte spanske Espanyol i en træningskamp, som samtidig markede Ole Gunnar Solskjærs endelige farvel til Manchester United og professionel fodbold som aktiv.

70.000 var mødt frem for at sige et endeligt farvel til Solskjær, der i eftermiddags desværre ikke præsterede det, han formåede at gøre 126 gange i 366 kampe igennem 11 sæsoner på Old Trafford, nemlig at score mål. Det kunne dog ikke ødelægge en stor og sentimental eftermiddag, da den 35-årige nordmand holdt en rørende tale, hvor han takkede fans, holdkammerater og navnlig Sir Alex Ferguson for elleve fantastiske år på “Theatre of Dreams.”

Efter kampen var Champions League-finalematchvinderen fra 1999, der for nylig er blevet udnævnt til ny træner for reserveholdet, fuld af lovord om sin tidligere manager:

“Manageren har været fantastisk ved mig. Jeg har haft mange op- og nedture, og jeg kan ikke takke ham nok for den måde, han har støttet op om mig på. Han er den bedste. Og hvis jeg ikke kan lære af ham, kan jeg ikke lære noget af nogen.”

20Legend, som Solskjær kaldes blandt fansene, måtte lægge støvlerne på hylden tilbage i august sidste år på grund af vedvarende problemer med brusken i begge knæ.

Forrige artikel

Sig farvel til legenden på norsk TV 2

Næste artikel

Fergie advarer: Ingen må hvile på laurbærrene

ANNONCE