Før New York Cosmos in 1985 gik konkurs var holdet et af de mest spektakulære amerikanske forsøg på at vække begejstringen for den europæiske form for fodbold i USA.
I storhedstiden bestod holdet blandt andet af spillere som Pele og Franz Beckenbauer, men da ligaen kom i krise i midten af 80″erne gik holdet konkurs og har siden da fungeret som en fodboldcamp for unge spillere.
Men sidste år købte et konsortium under ledelse af den tidligere Tottenham-leder Paul Kemsley rettighederne til holdet med planen om at genopbygge det på ny. Siden har de fået Pelé med som ærespræsident og nu onsdag blev ingen ringere end Eric Cantona præsenteret som ny sportsdirektør i New York Cosmos.
Målet er at komme med i Major League Soccer, som er den porfessionelle fodboldliga i USA med et lukket ligasystem. I øjeblikket spiller Red Bull Metrostars i ligaen som det eneste New Yorker-holdet, men ligaen har tidligere udtrykt ønske om at inkludere endnu et hold fra New York for at skabe en rivalisering og dermed øget underholdning.
“Jeg er meget beæret over at komme til en legendarisk klub som New York Cosmos. Det er et stort og vidunderligt projekt. Cosmos er stærkt og smukt med en stor historie. Det er som en blanding af fodbold og kunst,” siger Cantona i pressemeddelsen.
Cantona skal sammen med den amerikanske fodboldlegende Cobi Jones skabe klubben på ny.
Senest har Cantona haft travlt som skuespiller i bl.a. Cannes-favoritten Looking for Eric og været træner for det franske landshold i strandfodbold, som hans bror Joel desuden er leder.