Sir Alex Ferguson havde netop proklameret, at Manchester United altid går efter alle titler, før han stillede op på Upton Park med en den sædvanlige blanding af reserver og spillere på vej tilbage fra skader.
Set i bakspejlet ville skotten nok have gjort det om, da Premier Leagues bundprop fandt uanede kræfter frem, og udspillede de forsvarende mestre.
Manchester United kom bedst fra start med sporadiske chancer til Obertan og Bebe. Franskmanden Obertan havde en stor chance ved 10 minutters spil, men Robert Green holdte den netop ude, og Hernandez nåede ikke riposten.
Det var stort det det eneste moment af kampen hvor gæsterne var oven på, for derfra tog fanden fat i en gammel Manchester United-spiller.
Jonathan Spector blev aldrig et hit i United, og forsvarsspilleren der fik otte kampe for førsteholdet har heller ikke haft den store succe siden sit skifte. Men her til aften gravede han dybt, og vendte kampen til sit nye holds fordel.
Først løb han igennem midtbanen med bolden, og lagde den til rette til en af kampens helt store oplevelser, Victor Obinna, der sparkede den ind til hvad alle troede var en 1-0-scoring. Men målet blev anulleret, da Spector ramte den i offside-position.
Det gjorde Spector dog godt igen kort efter, da rollerne var byttet om mellem Obinna og Spector. Spector headede den ind til 1-0, men han var ikke færdig endnu.
For kort efter udnyttede han et sejlende United-forsvar, til at øge føringen. Fabio da Silva satte ikke mange fødder rigtigt i opgøret, og den uheldige back gled i situationen, hvilket gav Spector muligheden.
Dermed kunne hjemmeholdet gå til pause to mål oppe, og den mindre sensation var lige på trapperne.
Den kom et sikkert skridt tættere på, da Carlton Cole gjorde det til 3-0. Obinna gjorde hvad der passede ham på kanten, og han kunne ubesværet sætte den ind i hovedet på Cole, der ikke havde de store problemer med at komme foran Jonny Evans.
Carlton Cole blev også den store i duellen 10 minutter efter, da Obinna denne gang sendte den fladt indover, og Cole drejede af på Evans og fuldendte en miserabel aften for Manchester United.
Manchester United kunne altså ikke forsvare Carling Cup-titlen, og vil nok allerhelst glemme denne hurtigst muligt.