Carrick forudser hård titelkamp

Michael Carrick forventer, at seks hold kan kæmpe med om mesterskabet i næste sæson.

Manchester United skal spille op til deres bedste, hvis de vil gøre sig forhåbninger om at genvinde det engelske mesterskab.

For selvom United sikrede sig titlen med flere runder igen sidste år, går de ifølge Michael Carrick hårdere modstand i møde efter sommerferien.

– I de seneste år har det i slutningen altid været de samme hold, der har været oppe sammen med os. City og Chelsea har skiftet managere, så der er en anden fornemmelse, men de har nogle stærke trupper. De bedste hold slutter i toppen, og vi vil forhåbentlig være blandt dem, siger Carrick til Espn og uddyber.

– Det bliver helt sikkert hårdt, for der er fem eller seks hold, som har øjnene rettet mod titlen eller top to og tre som minimum. Så vi skal spille op til vores bedste og måske endda være bedre end nogensinde.

De forsvarende mestre åbner den nye sæson mod Swansea.

Forrige artikel

Fåmælt Moyes afviser Rooney-salg

Næste artikel

De Gea: Vidste, jeg skulle blive større

ANNONCE