Carrick misser landskamp

Michael Carrick har trukket sig fra Englands opgør mod Schweiz med en skade.

England kvalificerede sig lørdag til EM-slutrunden med en sejr over San Marino, og der er derfor lagt op til fest på Wembley, når Schweiz tirsdag aften kommer på besøg.

Festlighederne får Michael Carrick ikke lov at være en del af. Manchester United meddeler således, at midtbaneveteranen er vendt tilbage til klubben for at pleje en skade.

Hvilken type skade, der er tale om, oplyses der ikke nærmere om. Det står derfor også hen i det uvisse om Carricks skavank gør ham tvivlsom til weekendens arvefjendeopgør mod Liverpool.

Køb den nye Manchester United-trøje hos Unisport.dk eller hos Sportmaster.dk 

Forrige artikel

Ralphe Milne død - 54 år gammel

Næste artikel

Blind er glad for samarbejde med Smalling

ANNONCE