Carrick skadet af Perez-tackling

Det var ingen andre end den danske landsholdsreserve og Ajax-viceanfører Kenneth Perez, der tacklede Uniteds store sommersatsning bagfra. Carrick prøvede…

Det var ingen andre end den danske landsholdsreserve og Ajax-viceanfører Kenneth Perez, der tacklede Uniteds store sommersatsning bagfra. Carrick prøvede at fortsætte, men måtte opgive og gå ud allerede efter et kvarter.

Hvor slemt, det står til, er endnu uklart, selvom det så ud til Carrick følte en del smerte, da han blev taget af grønsværen. Derfor måtte United klare sig uden midtbanens nye styrmand, men det resterende spillermateriale var også godt nok til at hive sejren i miniturneringen hjem.

Ryan Giggs satte nemlig kampens eneste kasse ind 13 minutter før slutfløjtet. Et frispark kort uden for feltet bankede Giggs forbi Ajax-keeper Stekelenburg. Waliseren havde tidligere set et lignende forsøg tage træværket, før Giuseppe Rossis rebound blev akrobatisk snuppet af Ajax-keeperen.

Et lille kvarter før Giggs” scoring var United centimeter fra at komme bagud. Liam Miller væltede Hedwinges Maduro omkuld i feltet, Edwin van der Sar vandt duellen fra straffesparkspletten mod den første målscorer i historien på Arsenals Emirates Stadium, Klaas-Jan Huntelaar.

Efter den noget blandede fornøjelse i Amsterdam, der bød på en turneringssejr med skader til både Rio og Carrick samt karantænefare til Wayne Rooney og Paul Scholes, er næste opgave på Uniteds preseason-skema en venskabskamp mod Oxford onsdag.

Forrige artikel

Rooney og Scholes tættere straffeboksen

Næste artikel

Rooney villig til at forlænge kontrakt

ANNONCE