Celtic-profil tæt på skifte

Ifølge præsidenten for det kenyanske fodboldforbund er det blot et spørgsmål om tid, før Victor Wanyama forlader Celtic.

Victor Wanyama er flere gange blevet sat i forbindelse med Manchester United, ligesom Sir Alex Ferguson angiveligt var på lægterne til en Celtic-kamp tidligere på måneden for at se nærmere på ham.

Og der går da heller ikke lang tid, før den 21-årige midtbanemotor, der er landsholdsspiller for Kenya, er fortid på Celtic Park.

Sådan lyder den opsigtsvækkende melding fra præsidenten for det kenyanske fodboldforbund.

– Wanyama bliver snart en del af én af de to største klubber i verden. Det er et spændende øjeblik for os, der betyder, at Kenya er drivkraft inden for fodbold, siger Sam Nyamwya ifølge Sportsvibe.co.uk.

Foruden Manchester United menes også Arsenal at være lune på Wanyama.

Forrige artikel

Rygte: Fergie øjner forsvarsduo

Næste artikel

United-aktie i hopla

ANNONCE