Luke Chadwick var for få sæsoner siden det mest lovende talent i Manchester United, men siden er han røget mere og mere hen i hjørnet med flere lejeaftaler.
Iøjeblikket er han udlejet til Burnley, og håber på, at det ophold vil blive permanent, da han har opgivet drømmen om en United-karriere.
“Jeg har været i United siden jeg var 14, men nu ser det ikke ud til, at jeg vil komme til at spille for dem, så måske er det på tide at se sig om efter en klub og komme væk for at få en fuld fodbold-oplevelse.
Jeg har fået mine chancer og jeg gjorde det ret godt i den første sæson, mens det i den anden blev til færre chancer og til sidst var det slut. Det var hårdt. Jeg vil bare spillere så meget jeg kan resten af min karriere,” udtaler spilleren, som har fået 18 kampe på førsteholdet.
Han har, udover opholdet i Burnley, også været i både Reading og Royal Antwerpen.