1998/99
Denne sæson behøver vel nærmest ikke nærmere introduktion, da den er gået over i historien som en af de største i klubbens lange glorværdige levetid.
LKS Lodz fra Polen var modstanderen i kvalifikationen til gruppespillet, Giggs og Cole sendte United videre med en sammenlagt 2-0-sejr.
I Gruppe D var modstanderne den spanske gigant Barcelona, det tyske storhold Bayern München og så danske Brøndby.
Første kamp blev til en forrygende 3-3-affære i Manchester mod Barcelona, og da Brøndby i den anden kamp meget overraskende slog Bayern München i Parken, var de pludselig nummer et i puljen.
United tog derefter til München og spillede 2-2. Yorke og Scholes stod for målene.
Så stod den på to opgør mod Brøndby, hvor første kamp var i København. Giggs x2, Cole, Keane, Yorke og Solskjær scorede for United i 6-2 sejren, hvor Brøndby ikke var i nærheden af at levere et mirakel som i deres første kamp mod Bayern.
United hev endnu en storsejr i land da Brøndby var på besøg i Manchester. 5-0 blev det denne gang, i en kamp hvor United reelt havde afgjort det hele efter 16 minutter, da Beckham, Phil Neville og Cole havde bragt hjemmeholdet i front.
Derefter tog United til Camp Nou og krydsede klinger med Barcelona, og endnu engang blev det 3-3 mellem de to hold i en meget underholdende kamp.
Cole og Yorke leverede som så mange gange før en fremragende kamp sammen i front og scorede da også et super godt mål.
I sidste spillerunde kom Bayern München på besøg i en kamp som ikke havde det helt store på spil, da begge hold var videre på forhånd. 1-1 blev resultatet, og dermed var Barcelona og Brøndby ude, mens Bayern München og Manchester United fortsatte deres vej mod finalen.
Kvartfinalen bød på to opgør mod italienske Inter. 2-0 hjemme takket være Dwight Yorke var nok, da det blev til 1-1 i Milano. Paul Scholes scorede det vigtige mål kort før tid, i en kamp hvor United var presset i bund flere gange.
Semifinalekampene var et gensyn med Juventus, som man flere gange i Champions League havde haft nogle intense opgør mod.
Igen lagde man ud på Old Trafford, og det så længe ud til at Juventus skulle trække det længste strå via Antonio Contes mål. Men i sidste minut fik Ryan Giggs scoret et meget vigtigt mål, og alt var derfor åbent til returopgøret i Torino.
Efter ti minutter af kampen på Delle Alpi så det dog meget sort ud for United, to mål af Filippo Inzaghi havde gjort det til en nærmest umulig opgave for United. Men Roy Keane gav lidt håb, da han kom højest på et hjørnespark fra Beckham.
Efter 34 minutters spil slap Dwight Yorke fri, og han udlignede til 2-2, og dermed var fordelen nu på United side takket være flest udebanemål.
Anden halvleg blev en meget spændende affære, og det kunne gå begge veje. Men Schmeichel i målet var en god mand for United, og da Cole syv minutter før tid scorede til 3-2 var kampen mere eller mindre sikker. Finalepladsen var endelig i hus.
Dog var der lidt negative ting at tage med fra kampen, da både kaptajn Roy Keane og hans makker på den centrale midtbane, Paul Scholes, havde pådraget sig gule kort, og dermed var spærret af karantæne i finalen.
Finalen, som blev spillet på Camp Nou i Barcelona, stod mellem Bayern München og Manchester United, altså to af holdene fra dynamit Gruppe D fra puljespillet.
Finalen er gået over i historien som en af de mest spektakulære og dramatiske finaler.
Bayern kom hurtigt foran 1-0 på frispark af Mario Basler. Og længe så det ud til at tyskerne skulle løbe med pokalen. Men et par geniale udskiftninger af Ferguson skabte nyt liv til United. Hjørnespark fra Beckham i sidste minut, Schmeichel var med fremme, Sheringham får sparket bolden ind. 1-1 og de fleste er lykkelige over at være tilbage og ser frem mod den forlængede spilletid.
Men nej, forlænget spilletid blev ikke nødvendigt, for i tillægstiden fik United endnu et hjørnespark fra samme position, denne gang blev Schmeichel dog nede i sit mål. Beckham lagde den ind, bolden blev forlænget, Solskjær strakte sig og sparkede bolden op i nettaget.
Et fantastisk comeback er en realitet, og mens tyskerne ligger helt lamslået i græsset, kan United spillerne og de mange fans på tribunerne juble over den første Champions League-titel siden 1968.
The treble var en realitet, og Ferguson kunne fejre sit første Champions League trofæ med United.
Mere om Manchester Uniteds Champions League-historie skrevet af OldTrafford.dk”s Kenneth Nielsen kan læses i morgen her på hjemmesiden.