Gerard Piqué blev i ung alder hentet til United, og han udviklede sig glimrende gennem sine år på Old Trafford. Han fik aldrig sat sig fast igennem på førsteholdet, hvor Rio Ferdinand og Nemanja Vidic dannede et fantastisk makkerpar.
Men alle kunne se Piqués store talent, og han har da også, siden skiftet tilbage til barndomsklubben Barcelona, vundet det spanske mesterskab, Champions League, klub VM samt VM med Spanien.
”I United vidste vi, at han ville blive fantastisk. Men Sir Alex var nødt til at lade ham gå, da knægten kom og spurgte om lov til et skifte. Vi vidste alle, at han ville blive suveræn. Jeg husker, han havde vist sine kvaliteter i Premier League og Champions her, inden han forlod os. Han var vældig ung, men havde alt, der skal til, hvilket vi også har set i Barcelona og hos Spanien”, siger United legenden Sir Bobby Charlton.
Piqué er til daglig fast mand i både det spanske forsvar og hos Barcelona, hvor han oftest spiller sammen med Puyol. Han har flere gange talt varmt og rosende om hans tid i United og hans fine forhold til Ferguson, der var som en far for ham. De holder eftersigende stadig holder kontakten.