Chelsea-målscorere: Dominerede fra start til slut

På fire mål af fire forskellige spillere vandt Chelsea i dag overbevisende over Manchester United. To af dagens skytter, Gary Cahill og Eden Hazard, er stolte over præstationen.

Manchester United led i dag sæsonens største nederlag, da de blev sendt hjem fra Stamford Bridge med en sviende lussing på 4-0.

Gary Cahill, som selv kom på tavlen, roser sit hold, som han mener dominerede kampen. Det siger han efter kampen til Sky Sports.

– Det vigtigste er altid at vinde kampen, men præstationen i dag var fantastisk, siger Chelsea-forsvareren, som scorede dagens andet mål efter et hjørnespark. 

– Vi dominerede fra første til sidste minut. Vi gav en virkelig stærk præstation, siger forsvarsmanden og tilføjer om sit mål, at han ikke kunne brænde derfra.

– Jeg er glad for at få et mål. Det kom på et dejligt øjeblik i kampen. Men det mest tilfredsstillende var måden, vi fik de tre point på.

Fortjente at vinde – Hazard

Cahills kollega i offensiven Eden Hazard bidrog selv med et mål. Belgieren giver sin kollega ret i, at det var en vigtig og sikker sejr.

– Det giver os stor selvtillid, og vi starter godt. Vi fortjente at vinde. Vi dominerede kampen fra start til slut. Det var en skøn eftermiddag for vores fans.

Foruden Cahill og Hazard kom også Pedro Rodriguez og N’Golo Kante på måltavlen.

Efter dagens nederlag ligger Jose Mourinhos tropper stadig på ligaens syvendeplads med 14 point, fem point dårligere end Chelsea på fjerdepladsen.

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Forrige artikel

Mourinho tilfreds med sine spillere

Næste artikel

Mourinho understreger: Må ikke lave de fejl i forsvaret

ANNONCE