Hvis man kan bruge de rygtebørsen til noget, så er det måske at danne sig et mønster i forhold til, hvilken type spillere, der rygtes til. Manchester United sættes i forbindelse med en masse midtbanespillere, og det ligner, at David Moyes ikke kun vil nøjes med en forstærkning på dette område af banen.
Sidste nyt i rygterne, der sender FC Barcelonas midtbaneduo Thiago Alcantara og Cesc Fabregas til Old Trafford, er, at Javier Hernandez kan blive brugt i en byttehandel, da Barca skulle have udset sig den lille angriber som deres nye nr. 9. Det skriver det spanske medie Sport.
ESPN bringer samtidig historien om, at David Moyes føler, at han skal lave en transfer her til sommer, der udsender et signal, og det kunne være den tidligere Arsenal-anfører, der vil koste omkring 25 millioner pund. Thiago regnes for at skulle koste ca. 18 millioner pund.