Chicharito flirter med Inter

Den lille mexicanske angriber erkender, at et skifte til Inter kunne friste ham.

Det er ikke blevet til meget spilletid de seneste 18 måneder i United for den ellers målfarlige Javier Hernandez. Derfor er der konstant rygter fremme om et muligt salg af mexicaneren, noget Chicharito heller ikke selv er afvisende overfor.

Senest er han blevet rygtet til spanske Atletico Madrid, ligesom også italienske Inter lurer på angriberen. Og netop Inter kunne godt friste Chicharito.

– Inter er en stor klub, og fik jeg et tilbud derfra ville det være svært at takke nej til. Det interesserer mig meget, men jeg kan ikke sige mere, lyder det fra den 26-årige angriber.

Chicharito har indtil videre spillet cirka en halv time på årets pre-season tur, efter han ankom lidt senere end de andre efter VM i Brasilien.

Forrige artikel

Zaha langer ud efter Moyes

Næste artikel

Adidas skruer ned ved CL-fiasko

ANNONCE