CL-lodtrækning imorgen

Sir Alex Ferguson venter spændt, ligesom alle andre United-fans, på hvem United kommer til at møde i kvalifikationsrunden til Champions League. For…

Sir Alex Ferguson venter spændt, ligesom alle andre United-fans, på hvem United kommer til at møde i kvalifikationsrunden til Champions League.

For Ferguson er det ikke kun hvem holdet bliver, som er det vigtige, men også datoen for kampen.
Hvis kampen bliver spillet om onsdagen vil det ikke medføre kaos i truppen, men hvis kampen bliver en tirsdagskamp, så vil vi nok få et svagere hold at se i Community Shield kampen imod Arsenal få dage før.

“Det største problem er ærlig talt om hvilket slags hold jeg skal stille mod Arsenal.
Det afhænger om vi får en tirsdags-kamp eller onsdags-kamp i Champions League. Det er en vigtig detalje.
Hvis det bliver en tirsdag, så vil jeg med sikkerhed ikke spille med mange af førsteholdsspillerne i Arsenal-kampen,” udtaler Ferguson ifølge ESPN.

Den skotske manager håber på at United trækker et vesteuropæisk hold.

“Selvfølgelig håber jeg at vi kvalificerer os. Du kan risikere at få svære kampe. Man kan komme til Rusland, Letland eller andre lignende steder.
Vi meget opmærksomme på lodtrækningen og jeg må samtidig håbe at jeg vil have en stærkere trup på det tidspunkt.
Den 11. august er vores målsætning hvor vi vil se skarpere fodbold, bedre spillere og et mere Manchester United-lignende hold,” udtaler Ferguson om sit planlagte generationsskifte.

United kan risikere i at løbe ind i hold som FC København, Shelbourne, FC Basel, Hajduk Split, Pyunik m.m.

Forrige artikel

Djordjics USA-tour ødelagt

Næste artikel

Ferguson og Eagles undskylder overfor Thompson

ANNONCE