Det er småt med transferrygterne, mens VM kører i Sydafrika. Derfor har engelske medier kastet sig frådende over Joe Cole.
Den transferfrie midtbanespiller blev i dagens udgave af The Sun meldt stærkt på vej til Old Trafford, men nu kommer den konkurrende avis The Guardian med en kontramelding.
Ifølge deres kilder i United-miljøet er Cole overhovedet ikke et tema i Sir Alex Fergusons jagt på flere forstærkninger til truppen.
I stedet mener kilderne, at United blot bruges af Coles rådgivere til at få lokket flere penge ud af andre interesserede klubber som Arsenal og Tottenham.