Cole-tackling chokerede Fergie

Manchester Uniteds Chicharito blev tvunget af banen i aftenens 3-1-sejr over Chelsea i anden halvleg, da Ashley Cole nedlagde angriberen på hovedrystende…

Manchester Uniteds Chicharito blev tvunget af banen i aftenens 3-1-sejr over Chelsea i anden halvleg, da Ashley Cole nedlagde angriberen på hovedrystende vis. Hernandez fik afsluttet og Ashley Cole havde ingen chance for at nå bolden, så forseelsen, der sagtens kunne have givet United endnu et straffespark, forbavsede United-træneren.

”Det var en chokerende tackling. Dommeren gav ham en advarsel, så jeg forstår ikke, hvorfor vi ikke fik straffespark. Ashley Cole er meget hensynsløs til tider. Han giver sig tydeligvis fuldt ud, men nogle gange kan det bliver for meget,” siger Sir Alex Ferguson om tacklingen til MUTV.

Selv Chelseas manager, Andre Villas-Boas, indrømmede efter kampen, at Coles tackling ikke var noget, man vil se på en fodboldbane. Portugiseren havde dog en noget mærkelig forklaring på Coles handling; det var linjevogterens skyld:

“Måske var det ikke sket, hvis linjevogteren havde passet sit arbejde. Så ville Cole nok ikke have været drænet mentalt,” siger Villas-Boas med reference til, at der godt kunne være dømt offside på Manchester Uniteds mål til både 1-0 og 2-0.

“Jeg kan ikke glemme de to fejl. Hvis stillingen havde været 0-0, havde Ashley måske fokuseret lidt mere, og så havde han ikke lavet den forseelse, du nævner,” siger Villas-Boas ifølge ESPN.

Det er endnu uvist om tacklingen betyder en længere pause for Javier Hernandez. Det var dog opløftende at se ham gå fra banen uden hjælp.

Forrige artikel

Nani: Sammenholdet gør os gode

Næste artikel

Yorkshire-politi klar til storkamp

ANNONCE