Foto: Getty Images/Ash Donelon
Holdene gik til pause med stillingen 0-0, men det var United, der kom bedst ud til anden halvleg. Diogo Dalot og Rasmus Højlund leverede dagens mål.
– Det var en præstation, der udviklede sig, sagde Diogo Dalot efter kampen til MUTV.
– Jeg synes, vi startede rigtig godt, men så fik vi nogle boldtab midt på banen. Vi mistede selvtilliden og begyndte at kæmpe uden bolden. Vi kunne ikke forsvare det rum, der var mellem kæderne, og de skabte chancer. Vi var heldige, at vi ikke var bagud ved pausen.
– Vi vidste, at vi måtte forbedre os efter pausen. Både med og uden bolden. Det lykkedes vi med, vi begyndte at skabe chancer og scorede også mål, forklarede han.
Det indledende mål var karakteristisk for Dalot. Her løb han i dybden fra midtbanen, som han har gjort det flere gange i sæsonen. Denne gang fik han succes med det.
– Det er en del af vores spil. Vi ved, det er svært at forsvare sig mod de her løb, og det er noget, vi kan gøre endnu mere af, når vi har bolden i de rigtige positioner. Jeg er meget tilfreds med, at vi lykkedes med det her, sagde han.
Rasmus Højlund blev skiftet ind, og sikrede United sejren med en 2-0-scoring i de sidste minutter.
– Jeg sagde til ham lige efter 2-0-målet, at det er den mentalitet, vi ønsker – at man er frisk og klar, når man får chancen. Uanset om det er 5, 10, 15 eller 20 minutter. I de to sidste kampe er Rasmus kommet ind med energi, styrke og har vundet dueller. Det er den Rasmus, vi gerne vil se hele sæsonen, sagde Dalot.