Damien Duff: Så tæt var jeg på United

Irske Damien Duff fortæller nu, hvor tæt han var på et skifte til United, men at Chelsea kom på banen i sidste øjeblik.

Vi skal knap 15 år tilbage. Dengang hvor Blackburn var med i Premier League, og havde en række dygtige spillere i truppen. En af disse var irske Damien Duff, som var blandt de bedste i ligaen på positionen som venstrekant.

Naturligvis var han interessant for United og Sir Alex Ferguson, som gerne så den hurtige kantspiller på Old Trafford. Og Duff fortæller nu, hvor tæt han egentlig var på et skifte til United.

– Jeg snakkede med United nogle gange. Og jeg ville virkelig gerne have handlen til at gå igennem. Men prisen var 17 millioner pund, hvilket var meget dengang. Jeg ved ikke hvad det vil svare til i dagens marked, men dengang var det en høj pris. Jeg snakkede med Sir Alex både efter VM i 2002, og sommeren efter hvor jeg endte med at skifte til Chelsea.

– Det der skete var, at Roman Abramovich havde købt Chelsea, og de havde mange penge. Dermed var handlen lidt lettere. Jeg tænkte over det i en uges tid, og så hvilken trup de var i gang med at samle. Det ville jeg være en del af, da jeg vidste, det ville være godt for min karriere, siger Damien Duff i følge Irish Independent.

Duff vandt siden et par titler med Chelsea, inden han blev solgt til Fulham. Han nåede 100 landskampe for Irland.

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Forrige artikel

Mourinho kritiserer Shaws indstilling

Næste artikel

The curious case of Luke Shaw

ANNONCE