Dan Ashworth forlader Manchester United

Dan Ashworth er fortid i Manchester United som sportsdirektør efter kun fem måneder på posten.

(Photo by Serena Taylor/Newcastle United via Getty Images)

Til stor overraskelse har Dan Ashworth forladt posten som sportsdirektør i klubben. Det er sket blot fem måneder efter hans ansættelse.

Den 1. juli trådte Dan Ashworth ind ad døren, og satte sig på posten som ny sportsdirektør i klubben. Det skete efter forhandlinger med hans tidligere klub, Newcastle. En aftale hvor United skulle betale tre millioner pund for at få ham.

Ashworths afgang blev aftalt på et møde med Omar Berrada på Old Trafford efter Uniteds nederlag til Nottingham Forest lørdag aften. Angiveligt skulle Sir Jim Ratcliffe spille en stor rolle i opsigelsen af Dan Ashworth.

53-årige Dan Ashworth primære opgaver bestod af: præstationer på banen, rekruttering og drift. Det efterlader United med et stort hul at fylde, i en forholdsvis ny struktur.

5 comments
  1. Det her… Det ved jeg simpelthen ikke med 🤨 synes det er meget mystisk og underlig ledelse. Der har højst sandsynlig været en grund. Synes jeg læste noget med han følte sig overhørt og det var ham der gerne ville have en engelsk træner (SouthGate) det jeg sådan set glad for vi ik’ fik 😅😅

  2. Hmm så ser vi de første reelle sprækker i rustningen….først fadæsen med EtHs kontrakt / options forlængelse og nu skrider sportsdirektør mens det sejler resultatsmæssigt….

    Gad vide om man skal til at frygte nedrykning….🤔

  3. Jeg tænker dette skyldes uenighed omkring fremtidig retning / evt power play mellem Ashworth – Amorim. Ashworth var blevet lovet indflydelse over langsigtet sportslig retning / spillestil og indkøb, ny træner kommer ind og selv vil bestemme dette, et magtspil resulterer i at en må forsvinde… Dette er ikke vildt overraskende givet den nye umodne organisation, men er stadig et stort tilbageskridt ift til klubbens mellem / langsigtede udvikling. Også hvorvidt vi nu er tilbage til at det er træneren der styrer den sportslige retning… A mess…

    1. Jeg tror du har ret i, at det er resultatet i en form for magtkamp, men tror nu mere det er i administrationen/ledelsen/ejerskabet og ikke involverer Amorim.

Comments are closed.

Previous Article

OldTrafford.dk’s julekalender 2024: 8. december

Next Article

Amad var - igen - læsernes favorit i nederlaget mod Nottingham Forest

ANNONCE