David De Gea bestod det formelle lægetjek på Bridgewater Hospital i Manchester og har i dag sat sine kragetæer på en femårig-kontrakt med de forsvarende engelske mestre.
David De Gea har været meget påpasselig med sine udtalelser frem til i dag, men til MUTV kan spanieren endelig udtrykke sin glæde ved skiftet.
”Jeg er meget stolt. Jeg kan ikke vente med at komme i gang. Når en klub som Manchester United viser deres interesse, gør det dig naturligvis meget, meget glad. Det er et privilegium at være en del af en klub som United, og jeg er opsat på at gøre mit bedst, og vise hvad jeg kan,” siger den 20-årige keeper.
David De Gea vil støde til sine nye holdkammerater når træningen starter i næste måned.