David Moyes åbner op for udlån af Wilfried Zaha

Manchester United manager David Moyes åbner nu op for at udlåne det unge talent Wilfried Zaha.

20-årige Wilfried Zahas ophold i Manchester United har fortsat ikke båret noget nævneværdig spilletid med sig efter skiftet fra Crystal Palace i sommer.

Det unge talent var spået en stor fremtid, da transferen faldt på plads for snart et år siden og han havde efterfølgende en stor andel i Crystal Palaces oprykning til Premier League.

Men under David Moyes har han fortsat ikke fået chancen.

– Jeg har sagt at hvis han ikke får spilletid, så vil jeg kigge på det til januar. Jeg tænkte da han kom, at han behøvede at være her i seks måneders tid for at se hvordan det gik, forklarer David Moyes til The Sun.

– Der er stor konkurrence på kanterne med Nani, Antonio Valencia, Adnan Januzaj, Ashley Young og selv Shinji Kagawa. Det gør kanterne til et af de områder vi er særligt stærke på.

Zaha har kun fået spilletid i Community Shield kampen og har altså fortsat sin Premier League-debut til gode.

– Det er ikke fordi Wilf ikke har gjort nok. Det er fordi vi har så stor konkurrence og der er mange spillere at give spilletid til. Desværre har vi ikke haft muligheden for det med Wilf, siger Moyes og forklarer at Zaha fortsat er i hans tanker.

– Vi har ikke haft den rette mulighed for at introducere ham som vil gerne ville, men han er bestemt i mine planer.

Forrige artikel

RvP om utilfredshed: Noget værre vrøvl

Næste artikel

Moyes forsvarer Nani

ANNONCE