De Gea ser frem til Moyes-samarbejde

Den 22-årige målmand glæder sig til at arbejde under David Moyes.

Når David de Gea vender tilbage til opstarten i Manchester i juli, kommer det ikke til at være med hans vante manager, Sir Alex Ferguson, ved roret. Som alle ved, har den legendariske manager indstillet sin karriere, og det kommer i stedet for til at være David Moyes, der skal styre løjerne.

De Gea er lige nu til U-21 EM med Spanien, men han ser frem til at komme i gang med at arbejde for sin nye skotske manager.

– Det var en overraskelse for os alle sammen, at Ferguson stoppede, udtaler keeperen til manutd.com.

– Men vi ved, at når vi vender tilbage til træningen, så kommer han (David Moyes, red.) til at være der, og det bliver en fornøjelse at arbejde sammen med ham.

David de Gea fik sit helt store gennembrud i engelsk fodbold i den netop overståede sæson. Den 22-årige spanier var med til at sikre Manchester United deres 20. mesterskab, og han blev udvalgt til årets hold i Premier League.

Forrige artikel

United advarer mod Ronaldo-projekt

Næste artikel

United-aktie i dramatisk kursfald

ANNONCE