Fransk midterstopper klar til at komme til United – men er andenprioritet

Monacos Axel Disasi skulle ifølge L’Equipe være klar til at komme til Manchester United, men det skulle dog kun ske i tilfælde af, at United ikke henter Kim Min-jae.

Manchester United er klar til at skulle forstærke midterforsvaret i sommerens transfervindue, og hvis man skulle tro L’Equipe, så er Monacos Axel Disasi allerede klar til at trække i den røde trøje.

Det sker dog kun, hvis Manchester United ikke formår at hente Napolis Kim Min-jae, der skulle være den absolute førsteprioritet på den centrale forsvarsplads, ifølge Fabrizio Romano.

Axel Disasi er 25 år og har spillet 129 kampe for AS Monaco, som han skiftede til fra Reims i 2020. I de 129 kampe er det blevet til 12 mål og 4 assist. Han har desuden spillet tre kampe for det franske landshold.

1 kommentar
  1. Jeg håber da ikke, at hans største drøm i livet er, at komme til United og spille, og så få at vide, at man kun er 2.valg, og handlen måske ikke bliver til noget…. Forhåbentligt bare transfer-gossip..

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

De Gea vil blive i United: Har afvist saudiarabisk tilbud

Næste artikel

Mail: United overvejer at udleje Greenwood

ANNONCE