De udlejede: Tunnicliffe med fra start

Vi bringer her et overblik over alle Manchester Uniteds udlejede spillere, og deres ageren i denne weekend.

Ryan Tunnicliffe startede for første gang inde for sin nye klub, Ipswich Town, der ude mødte Birmingham City. Det blev en travl affære for midtbaneslideren, der ikke var langt fra at øge føringen ved 15 minutter-mærket efter udeholdets åbningsmål scoret af Cristophe Berra. Tunnicliffe havde dog en uheldig finger med i spillet ved udligningen, da bolden strejfede ham, og røg ind til slutresultatet 1-1.

I Spanien fik også Angelo Henriquez smag for førsteholdsfodbold, da han og Real Zaragoza måtte se sig slået ude mod Barcelona B. Angriberen blev skiftet ind i anden halvleg, men kunne ikke rette op på scoren, der ebbede ud 1-0.

Tilbage i England nåede Reece James netop ikke at blive klar til kamp efter hans lårskade, hvorfor han ikke spillede med i Carlisle Uniteds 0-0-opgør mod Brentford. Han forventes at være spilleklar inden for den næste uges tid.

Forrige artikel

United-fiasko gav besøgsrekord på OldTrafford.dk

Næste artikel

Fellaini har fået nummer

ANNONCE