Sir Alex Ferguson skældte og smældte på både dommer og linjevogter inden starten af anden halvleg mod Newcastle efter det kontroversielle 2-1-mål, som gæsterne fik tilkendt efter 30 minutter. Men skotten slipper godt fra det.
Dommer Mike Dean har ikke omtalt episoden i sin kamprapport, og uden dommerens indberetning er sagen at regne for død.
Ferguson er flere gange tidligere blevet idømt karantænestraffe for at kritisere standarden hos Premier Leagues dommerstand.