Djemba-Djemba ønsker nummer 17

Eric Djemba-Djemba har ytret overfor klubben, at han i sin første sæson ønsker at bære nummer 17 på ryggen.
Dette er for at ære sin nu afdøde ven og landsholdskollega, Marc-Vivien Foe.

Den nu afdøde camerounske spiller, Marc-Vivien, har haft en så stor indflydelse på Djemba-Djembas karriere, at han mener det er det rigtige at gøre.
Således har Djemba-Djemba desuden røbet at det var netop Marc-Vivien Foe, som rådede ham til at vælge Manchester United.

Marc-Vivien var selv på vej til Manchester United for få år siden, men United trak følehornene tilbage, efter spillerens ben brækkede.

“Det er ikke min beslutning, men hvis det er muligt og nummeret er ledigt, så ville jeg gerne spille i nummer 17 for Manchester United til ære for Marc-Vivien,” fortalte han til Manchester Evening News og fortsætter:
“Jeg ville gøre det af respekt for Marc, som var som en storebror for mig.”

I sidste sæson bar Marcus Stewart nummer 17.

Previous Article

Webber skifter permanent til Watford

Next Article

Ronaldinhos fremtid stadig ikke afgjort

ANNONCE