Det portugisiske landshold afværgede indtil tirsdag alle forsøg på mål, inden David Villa endelig fik hevet den første bold ind bag Eduardo ved VM i Sydafrika.
Nu mener sport.co.uk, at netop Eduardo kan komme på tale i Manchester United, som er ude efter en langtidsholdbar løsning, når Edwin van der Sars dage i målet er talte.
Den 27-årige Braga-spiller, der også går under navnet “The Animal”, har holdt buret rent for det portugisiske landshold i 14 ud af 19 landskampe. Det rygtes i øvrigt, at Arsenal, AC Milan og flere tyske klubber er interesserede i målmanden.
Rygterne går på, at Eduardo er vurderet til at være ti millioner pund værd, og både Arsenal og Manchester United skulle være villige til at smide den pose penge – godt 90 millioner kroner – efter ham.