En ny dag – en ny angriber til United

Rygtestrømmen er for alvor begyndt at skylle ind over flere europæiske topklubber, og med udpræget mangel på en angriber i Manchester United går “De Røde…

Rygtestrømmen er for alvor begyndt at skylle ind over flere europæiske topklubber, og med udpræget mangel på en angriber i Manchester United går “De Røde Djævle” heller ikke ram forbi.

Nu skriver Daily Mail, at Manchester United er særdeles lun på Luis Fabiano og har sat ham op som sommerens førsteprioritet. Sevillas brasilianske landsholdsmand er topscorer i La Liga, og både Fergies bror Martin Ferguson samt klubbens chefspejder, Jim Lawlor, har været i Spanien for at se nærmere på Fabiano. Hvis Sevilla misser Champions League vurderes han kun at koste omkring 80 millioner kroner.

Sambadrengens navn har tidligere spøgt over Old Trafford. Det var i 2003, da vedholdende rygter sendte Luis Fabiano fra Sao Paolo til Manchester. Sevillas målmaskine er dog kun en af en række muligheder der overvejes, da United alene i den sidste uge er blevet sat i forbindelse med West Hams Dean Ashton og Klaas-Jan Huntelaar i Ajax.

Forrige artikel

Optakt: Wigan Athletic – Manchester United

Næste artikel

United jagter italiensk stortalent

ANNONCE