Eric Steele har fundet nyt job

Målmandstræner Eric Steele blev i overskud da David Moyes ankom i United, nu har han fundet sig en ny arbejdsgiver.

Eric Steele, der tilskrives en stor del af æren for David de Geas fine udvikling i United, blev lidt overraskende fyret da David Moyes ankom som ny manager i United. I stedet har Moyes valgt at tage Chris Woods med sig fra Everton, som ny målmandstræner i United.

Steele har dog ikke skulle gå arbejdsløs længe. Han er i dag præsenteret som ny målmandstræner i Shrewsbury, dog kun på midlertidig basis. Klubbens nuværende målmandstræner, Gavin Ward, er nemlig blevet hentet til Nottingham Forest.

Tilknytningen af Eric Steele, har skabt glæde hos manager hos Shresbury Graham Turner.
– Jeg har kendt Eric i lang tid. Keeperne har brug for specialiseret træning, og han var frisk på at komme og give en hånd med, siger han i følge BBC.

Hvor længe Steele er tilknyttet Shewsbury, der spiller League Two, er pt ikke oplyst.

Forrige artikel

Rooney og Villa i byttehandel?

Næste artikel

Roma bejler til Nani

ANNONCE