Manchester United har haft det svært på det seneste. Mandag gælder det så Wigan i FA Cup, som er den eneste pokalturnering Manchester United forsat deltager i.
Manchester United har en stille januar måned, hvis man sammenligner med den resterende sæson. Ten Hag blev spurgt, om det har ændret trænerteamets tilgang til holdets træninger:
“Ja, men vi har altid haft et meget hårdt program i 2023. Jeg tror vi har en af de hårdeste programmer af alle hold i hele Europa, vi spillede så mange kampe. Så vi skal tage os tid til at blive friske. Men så skal vi også gøre os klar til anden halvdel af sæsonen. Vi har meget at spille for med Premier League og FA Cuppen.” fortæller Ten Hag til MUTV.
Erik Ten Hag blev også spurgt ind til, hvad hans reaktion var på at trække Wigan i FA Cup:
”I pokalen handler det altid om “do-or-die”, og man skal være klar. En modstander vil altid være 100 procent, når de spiller mod Manchester United, men især når de spiller FA Cuppen mod Manchester United. Så vi skal være klar til at møde dem, være godt forberedt. Så vores forventninger er, at vi skal vinde hver kamp.”
I interviewet blev Ten Hag også spurgt ind til hans umiddelbare reaktion på, at Casemiro og Martinez igen trænede med resten af førsteholdet:
“To klassespillere og de vil bringe holdet videre. Vi ved det, og nu ser vi frem til deres tilbagevenden på holdet. Men det må vi vente på. De har stadig brug for noget tid til fuldt ud at komme tilbage, men ja, det er et godt signal om, at de er tilbage på græsset med holdet, i holdtræningen. Nu skal vi tage det næste skridt [for at få dem] fuldt ud i holdtræningen, og så kan de arbejde sammen med os.”
Ten Hag blev også spurgt ind til status på de resterende skader i truppen:
“Ja, jeg tror, at spillerne er på vej tilbage på græsset. Harry Maguire, Luke Shaw, Tyrell Malacia, Mason Mount. Det er spillere, som jeg tror, vil vende tilbage til holdet i løbet af januar.”
Du kan læse hele interviewet her.