På selve juleaften, da skandinaviske United-fans gjorde sig klar til den højtidelige julemiddag og tusindvis af briter valfartede til pubberne, kom bekræftelsen på Sir Jim Ratcliffes opkøb af United via selskabet Trawlers Limited.
Som en del af aftalen med Glazer-familien har den britiske milliardær også forpligtet sig til at investere 300 millioner dollar, omkring 240 millioner pund, i klubbens infrastruktur, fordelt på 200 millioner dollar når aktiekøbet gennemføres, og yderligere 100 millioner dollar inden udgangen af 2024.
Den britiske milliardæren og hans vigtigste medarbejdere fra INEOS-ledelsen vil overtage styringen af den sportslige del af Manchester United.
Ratcliffe placerer INEOS-kollegaerne John Reece og Rob Nevin i Uniteds PLC-bestyrelsen, mens Sir David Brailsford og Jean-Claude Blanc tager plads i bestyrelsen, som skal lede selve fodboldklubben Manchester United.
Aftalen mellem Glazer-familien og Ratcliffe er 241 A4-sider lang og indeholder 95.546 ord. Den beskriver alt, hvad begge parter må, og ikke må gøøre.
Så langt så godt.
Men en ting er stadig uafklaret: Hvad skal der ske med Old Trafford?
To valg: Opgrader, eller byg nyt
Old Trafford, den engang så mægtige og revolutionerende hjemmebane, tegnet af den kendte arkitekt Archibal Leitch og færdigbygget første gang i 1910. Old Trafford, stadionet som dengang var størst, mest moderne og revolutionerende blandt klubstadionerne i Storbritannien.
Den er stadig størst blandt klubarenaerne i Storbritannien, men tiden er løbet fra Old Trafford lige så effektivt og brutalt, som Ryan Giggs engang løb fra højrebackerne på den indbydende græsbane, som Old Trafford har tilbudt gennem årtier.
Igennem årene er Old Trafford blevet bygget ud, opgraderet og totalrenoveret efter tyske bombeflys hærgen under 2. verdenskrig. I dag er kun den gamle spillertunnel tilbage fra 1910.
Alligevel oser det af nostalgi fra den store beton- og stålkonstruktion. Men den lever på lånt tid. Og nu er det ikke længere tilstrækkeligt med nye penselsstrøg her og der, eller et nyt tæppe i den ypperste og mest hemmelighedfulde VIP-loge bag direktørtribunen.
Læser man avisartikler og ser videoer fra den indvendige side af Old Trafford, får man et indtryk af, at det engang så mægtige stadion nærmest undskylder sin egen eksistens, mens taget lækker og VIP-kunder bliver madforgiftet.
Det er ikke Manchester United værdigt. Det er alle enige om
Så hvad skal der ske?
Det er spørsmålet, som deler fansene.
Kan United virkelig jævne den sagnomspundne hjemmebanen med jorden?
Old Trafford, som fostrede Busbys Babes, George Best, Sir Bobby Charlton, «Class of 92» og var vidne til, at de to skotter Sir Matt Busby og Sir Alex Ferguson byggede sine imperier? Hjemmebanen som har set United blive kronet til ligamester flere ganger end nogen anden engelsk klub? Som har set uforglemmelige comebacks, eventyrlige aftener i Europa mod de bedste hold fra kontinentet?
Eller skal arven føres videre med nye tribunekonstruktioner, som tilfældet har været flere gange siden 1910. Men denne gang er det sandsynligvis mere omfattende end tidligere.
300 millioner dollars fra Sir Jim Ratcliffe er en start, men langt, langt fra tilstrækkeligt, uanset hvilken løsning United vælger at gå med.
Og uanset hvilken løsning klubben vælger, er der to ting, som er garanteret.
Det bliver dyrt, frygtelig dyrt.
Og United er garanteret at støde på store logistiske problemer…
Nyt i Nord-London
Omkostningerne forbundet med opførslen af nye stadions er nærmest eksploderet i takt med stadig nye krav til faciliteter, man forventer at finde på en moderne stadions.
Da Arsenals nye hjemmebane Emirates stod klar i 2006 var det til en pris på 390 millioner pund. Det er ikke så langt under den sum Sir Jim Ratcliffe stiller til rådighed til investeringer i Uniteds infrastruktur.
Hvis milliardæren rodede ekstra godt rundt i bukselommen, ville han nok finde den resterende sum til at matche de omkostninger, som Arsenal i sin tid havde for klubbens nye hjemmebane.
Men det nærmer sig 20 år, siden Emirates erstattede Highbury. Arsenal kunne desuden sælge sin gamle hjemmebane i et attraktivt boligområde.
London-klubben kunne således tjene gode penge på lejlighedsprojektet på banen, hvor Lee Sharpe, for 33 år siden, scorede et uforglemmeligt hattrick mod uslåelige Arsenal i ligacupen, og hvor Sol Campbell, 13 år senere, langede en albue i ansigtet på Ole Gunnar Solskjær.
Det mest gunstige af alt for Arsenal var imidlertid, at klubben kunne spille på Highbury helt frem til det sidste søm var slået i, eller måske mere præcist, den sidste bolt var hamret ind i stålkonstruktionen på deres nye hjemmebane nogle hundrede meter derfra.
Emirates blev, som den daværende manager Arsene Wenger var en ivrig fortaler for, set på som et særdeles kostbart projekt i sin tid.
Highbury havde stil og sjæl, og også den blev tegnet af arkitekten Archibal Leitch.
Men den havde også noget andet, som gjorde sig vældig mærkbart i 2000-tallet.
Begrænsninger.
Wenger og Arsenal-ledelsen mente, at det simpelthen var tvingende nødvendigt med et ny stadion, fordi Highbury med sin beliggenhed, indeklemt mellem gader med huse, ikke kunne udvides. En kapacitet på 38.000 tilskuere blev erstattet med Emirates, som kunne huse i overkanten af 60.000.
En lignende tankegang blev delt af ledelsen hos Arsenals store rivaler Tottenham.
White Hart Lane ble taget i brug allerede i 1899, men fik først de karakteristiske tribune i 1909, omtrent samtidig med at Old Trafford så dagens lys.
Archibal Leitch var utvilsomt en særdeles travl mand i den tid, for han var minsandten også involveret i udviklingen af Tottenhams tidligere hjemmebane.
En kapacitet på i overkanten af 36.000 blev, forståeligt nok, for lille for Spurs, som valgte at bygge et helt nyt og meget større stadion, men på det samme område som den gamle hjemmebane.
Ulempen var, at Tottenham ikke kunne gøre det samme, som det naboen og rivalen Arsenal havde gjort, nemlig at spille på den eksisterende hjemmebane frem til den nye stod klar.
Fordelen for Tottenham, som en London-baseret klub, var, at der var flere stadions klubben kunne benytte i mellemtiden. Valget faldt, ikke overraskende, på fodboldens nationalhelligdom Wembley. En temmelig kringlet transportvej for fansene og en meget upersonlig tilværelse blev kompenseret af udsigten til, hvad der ville blive Storbritanniens smukkeste fodboldstadion.
En genistreg fra Uniteds nye mand
Andre klubber har haft de samme udfordringer som de to klubber i Nord-London. Atletico Madrids situation minder meget om Arsenals. Arbejderklassens klub i den spanske hovedstad forlod aldrende Vicente Calderón Stadium, til fordel for Metropolitano, som allerede var blevet bygget, om end i et mere beskedent omfang, til flere af Spaniens mislykkede forsøg på at blive tildelt sommer-OL.
I Torino var Stadio Delle Alpi Juventus og byrivalen Torinos hjemmebane, efter den blev opført til fodbold-VM i Italien. Men det blev aldrig en populær hjemmebane blandt nogen af klubenes tilhængere.
Det var her Roy Keane, Dwight Yorke og Andy Cole fik udført den magiske vending i semifinalen af Champions League i 1999, da United vendte 0-2 til 3-2 og tog et stort skridt mod at vinde The Treble.
Den kamp ødelagde utvilsomt humøret hos supporterne af den «gamle dame» i Torino, men det var ikke derfor Juventus-fansene ikke kunne lide Stadio Delle Alpi.
En lang afstand fra tribunene til selve banen, meget på grunn af løbebanen som omkransede græstæppet, fik skylden. Derudover var det dårlig udsigt på de nederste tribuner pga. store reklameskilte.
For Juventus’ byrival Torino blev løsningen at flytte tilbage til et opgraderet Olympiastadion (hvor både Torino og Juventus havde spillet frem til, at Delle Alpi stod klar).
Juventus ville derimod bygge sit egen stadion.
Selv om tilskuerkapaciteten gik ned fra Delle Alpis 67.000 til i overkanten af 41 000 på den nye hjemmebane, blev det nye stadion taget langt bedre imod. Bedre og mere moderne faciliteter og ikke minst en intimitet, man forventer at finde på moderne anlæg, bidrog til det.
For at bidrage til finansieringen af den nye hjemmebane blev også storcentret Area12 en del af anlægget.
Hjernen bag projektet?
Jean-Claude Blanc, manden som Sir Jim Ratcliffe har givet hovedansvaret for Uniteds sportslige udvikling sammen med Sir Dave Brailsford.
Blanc blev hyldet som manden, der havde givet Juventus en sjæl igen, og selv om Blanc trak sig i 2011, var han stærkt delagtig i at etablere et fundament, som gjorde, at Juventus tog ni titler i Serie A fra 2012 til 2020.
Det var forresten her United, under José Mourinho vendte 0-1 til 2-1 i slutminutterne af Champions League-kampen mod Juventus i 2018. Men for Mourinho markede comebacket i Torino ikke, at en Champions League-finale var i sigte, som tilfældet var for Ferguson næsten 20 år før.
Det eneste som ventede portugiseren, var sparket fem uger senere.
Real Madrid-modellen
Manchester United har et stort problem, hvis man vælger at jævne Old Trafford med jorden. Det findes nemlig kun én anden arena, som er i nærheden af at være stor nok til at kunne huse United i Manchester.
Den ligger et godt stykke længere øst på i byen, og der spiller et hold i lyseblåt.
At dele bane med City i tre sæsoner vil være ekstremt upopulært blandt begge klubbenes tilhængere. United og City har desuden ikke det bedste forhold på det administrative plan.
En mulig løsning for United kan blive at leje sig ind hos Everton på deres nye hjemmebane, som skal stå klar til 2025/26-sæsonen. Langt fra ideelt, men hvilke andre løsninger er realistiske?
Evertons nye stadion ved Bramley-Moore Dock i Liverpool vil huse 53.000 fans. Hjemmebanerne til Blackburn, Bolton og Wigan kan have mellem 25.000 og 30.000 tilskuere.
Turf Moor, som er Burnleys hjemmebane, huser 22.000 tilskuere.
Det er en rigtig svær opgave.
En mulig løsning for United er selvsagt at gå efter Arsenal-modellen. Bygge et helt nyt Old Trafford ved den store godsterminal bag Stretford End, for så at spille på dagens Old Trafford til den nye hjemmebane står klar. Så vil United kunne maksimere billetindtægterne, som i forrige regnskabsår lød på 136,4 millioner pund.
Men også her melder der sig problemer.
Hvis Manchester United skal opretholde en kapacitet på cirka 75.000 som nutidens Old Trafford gør, må selve grunden til et nyt stadion være mindst 50-70 procent større end dagens stadion for at kunne huse langt flere og bedre faciliteter end Old Trafford gør nu.
Uden at United køber ekstra areal bag Stretford End, hvor Glazer-søskende Joel og Avram ejer dele af området gennem deres firma Alderley Urban Invest, kan det blive vanskeligt. Og hvad skal der så ske med området, hvor Old Trafford ligger i dag?
Indkøbscenter? hotel? lejligheder? Måske en kombination?
Og hvad med eget stadion for kvindeholdet og akademiholdene, som byrivalen City har? Det er helt sikkert en mulighed, men så går man også glip af indtægter ved salg af grunden.
En anden mulighed for United er at se på Old Trafford som så hellig, at klubben vælger en total opgradering for at kunne blive på nøjagtig samme sted, som klubben har været siden 1910.
Problemet med at finde en midlertidig hjemmebane vil så være akkurat det samme.
Det ville det i udgangspunktet også være for Real Madrid, da den spanske storklub valgte en storslået opgradering af Santiago Bernabeu fremfor at bygge helt nyt.
I efteråret blev det klart, at Real Madrid-bestyrelsen ville be klubbens mange medlemmer give godkendelse til, at klubben kunne låne yderligere 370 millioner euro. Dette kom oveni tidligere lån på 575 millioner euro og 225 millioner euro.
Det vil koste dyrt at bygge et helt ny Old Trafford, formentlig mindst 20 milliarder kroner, men det er så sandeligt også dyrt at renovere.
De totale omkostninger for stadionprojektet vil formentlig koste Real Madrid minst 1,4 milliarder euro.
“Fordelen” for Real Madrid var coronapandemien, og det faktum at tilskuere ikke kunne se kampe på stadion i over et år. Dermed kunne klubben fremskynde byggeplanerne og flytte sine hjemmekampe til Alfredo Di Stéfano Stadium ved træningsanlægget i Valdebebas.
Det var et stadion, som kun havde kapacitet til 6.000 fans, men det spillede ingen rolle, så længe ingen tilskuere kunne gå på stadion.
Da Real Madrid kunne flytte tilbage til Santiago Bernabeu var kapaciteten 60.000, mens renoveringen stadig var i gang.
Men det vigtigste af alt?
Real Madrid kunne blive på samme sted, som de har spillet siden 1947.
Real Madrids ærkerival og traditionelt set stærkeste sportslige udfordrer, Barcelona, spiller nu på det gamle OL-stadion, mens Camp Nou gennemgår en totalrenovering.
Camp Nou, som nu har fået store dele af tribunene revet ned, har meget af den samme aura som Old Trafford, men havde faktisk et endnu større og mere akut behov for opgradering.
Det var her storetåen fra Ole Gunnar Solskjær i 1999 sørgede for…. forresten, glem det.
Alle United-fans kender den historie!
Camp Nou vil heller ikke få mange flere sæder, når den står færdig, men den vil blive blandt de mest moderne stadions i verden.
Er det målet for Old Trafford i et langsigtet perspektiv også?
Den som bare havde en spåkuglen at kigge ind i…
Udover at det bliver dyrt og udfordrende med tanke på logistikken, er der en anden ting, som er sikkert:
Ikke at gøre noget, er ikke en mulighed.
Og ja, det burde Glazer-familien have indset, og så havde ikke United ikke været i denne kattepine.
Men det tog kørte for længe siden.
– Langsigtede fordele med nybyg
Chris Lee, som er chef for Populous, firmaet United har rådført sig med, og som også var en vigtig medspiller for Tottenham i London-klubbens stadionprojekt, siger til avisen Telegraph, at det er en erkendelse internt i United, at noget må gøres.
– Det er ikke så rart, at jeg tænker i den retning, men at bygge et ny stadion kan faktisk blive den mest omkostningseffektive løsning på sigt. I starten vil den løsning være den dyreste, men United vil kunne fortsætte med at bruge Old Trafford, og der er meget areal, som kan udvikles, påpeger Lee.
Et andet legitimt spørsmål er, hvem som skal betale for herligheden.
Er det rigtigt at forvente, at INEOS og Ratcliffe skal tage regningen med et ejerskab på i underkanten af 30 procent? Skal United låne pengene på toppen af en gæld, som har en markør, som allerede siger i omegnen af 1 milliarder pund?
Barcelona og Real Madrid har solgt fremtidige TV-indtægter, har store sponsoraftaler, og har solgt aftaler til store eventbureauer for at holde koncerter. Men selv med kreative løsninger kniber det for de spanske giganter med å få enderne til at mødes.
United.no ved, at der er centrale skikkelser i klubben, som drømmer om en hjemmebane med plads til over 90.000 tilskuere. Måske kan Old Trafford udfordre Camp Nou og Wembley som Europas største stadion?
Det er utvilsomt en fin fjer i hatten, men utvilsomt en frygtelig dyr en.
Selv om det begynder at haste med at forbedre Old Trafford, er det ikke bare taget som lækker. Det samme gør Erik ten Hags mandskab, og Sir Jim Ratcliffe har gjort det klart, at sportslig succes har førsteprioritet.
I en alder af 71 år skulle Sir James Arthur Ratcliffe egentlig være gået på pension. I stedet kommer han nok til at blive travlere end nogensinde de næste år.
Ratcliffe har endevendt forretninger og satset, hvor andre ikke så muligheter. Han har gjort underskud til millionforretninger og bygget en koncern op, som er verdensledende på flere områder.
At gøre Manchester United verdensledende igen vil dog blive hans sværeste opgave til dags dato.
Skulle han lykkes, vil han blive set på som Uniteds redningsman.
Det er en personlig gevinst for Sir Jim, som ikke kan måles i penge.
Hold nu kæft en vanvittig fed artikel….
Virkeligt den bedste artikel jeg har læst på Oldtrafford.dk…seriøs, humorisk og spændende, samt ikke mindst yderst relevant, tak for det Tobias.
Men ja det er en kæmpe udfordring og opgaven i at finde den optimale løsning er voldsom kompleks…
Fordele og ulemper står ansigt til ansigt og så er der det økonomiske aspekt..
Hjertet siger en total renovering af Old Trafford, hjernen siger et nyt super stadion, måske et “New Trafford”😊
Men det er som beskrevet dyrt på dyrt og så endnu en omgang DYRT oveni…
Jeg håber og tror på Sir Ratcliffe vælger den helt rigtige løsning, om det bliver den ene eller anden model, bare fremtiden bliver sikret for klubben, det må være allervigtigste.