Erik ten Hag om Rashford: En af de bedste angribere i Europa

Marcus Rashford scorede sit 21. sæsonmål, da United vandt 0-2 ude mod Leeds. Med den form, som Rashford er i i øjeblikket, så er der ingen tvivl om, at han er en af de bedste angribere i Europa. Sådan lyder det fra Erik ten Hag.

Endnu en gang tog Rashford hele holdet på ryggen, da han bragte Manchester United foran i en svær udekamp mod Leeds. Inden da havde udeholdet kæmpet gevaldigt med tingene mod et godt forberedt Leeds-mandskab.

Den engelske landsholdsangriber møder også stor ros fra sin manager efter kampen.

– Han er helt sikkert én af dem (de bedste angribere i Europa). Jeg var overbevist fra starten. Jeg var meget begejstret for at arbejde med ham. Jeg tænkte, at jeg kunne få mere ud af ham. Han har et meget højt potentiale, udtaler Erik ten Hag.

Grunden til Rashfords meget imponerende målform skal findes, i det fokus han holder i løbet af kampene. Det er noget han og Erik ten Hag har arbejdet med.

– Jeg fortalte ham i starten af sæsonen: “Du vil komme i situationer i hver kamp, hvor du kan score, og du har evnerne til at score”. Det handler om at holde fokus. Hvis han gør det, så scorer han, lyder det fra den hollandske manager.

Med sit mål i dagens kamp har Rashford scoret 13 mål i de seneste 15 kampe.

Er Rashford den varmeste angriber i Europa lige nu? Opret en profil og giv din mening til kende i kommentarfeltet under artiklen. Så er du samtidig med i konkurrencen om en valgfri Manchester United-trøje fra denne sæson. 

2 kommentarer
  1. Rashford kan indenfor de næste 4-5 år vinde Ballon d’or, det forudsætter dog at United bliver stærkere som hold, eller gud forbyde det, at han skifter til f.eks Real Madrid eller Paris…en ting er sikkert, han bliver kun bedre som tiden går, hans potentiale er meget stort.

    Han er allerede verdensklasse, det så vi under VM hvor Southgate desværre ikke spillede ham nok, hvem ved hvor langt England kunne have gået med Rashford fast på holdet…?

    GGMU

  2. Han er ihvertfald en af de hotteste angribere Pt. Han har hele pakken, han er virkelig godt igang med at forløse det kæmpe potentiale han altid har besiget.💪🙂
    Rashford kan sagtens ende med at vinde ballon’dor på et tidspunkt, og om det bliver under ETH, det håber jeg virkelig det bliver, håber virkelig snart klubben for lukket en lang kontrakt med ham, han er vores goldenboy..❤️🖤GGMU FOREVER ❤️🖤

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

Maguire: Jeg sætter altid holdet før mig selv

Næste artikel

Podcast: Turen går til Manchester - Episode 2 - Rejsepodcast i samarbejde med LA Travel

ANNONCE