Espn: United og Barca i dialog om Fabregas

Manchester United har kontaktet FC Barcelona for at forhøre sig om muligheden for at købe Cesc Fabregas.

Robin van Persie kan i næste sæson blive genforenet med sin tidligere holdkammerat Cesc Fabregas.

Således skriver Espn, at de engelske mestre har taget kontakt til FC Barcelona for at forhøre sig om muligheden for at købe den 26-årige spanier fri.

En kilde hos Manchester United bekræfter over for det amerikanske medie, at der har været dialog mellem de to klubber.

Foruden Fabregas menes David Moyes også at være interesseret i Thiago. Og mens de spanske mestre angiveligt er klar til at lade Thiago skifte klub, er de mere lunkne ved tanken om at slippe Fabregas.

Cesc Fabregas, der skiftede fra Arsenal til Camp Nou i 2011, har haft svært ved at slå igennem hos den catalanske storklub.

Previous Article

Van der Sar roser United-målmand

Next Article

Januzaj tæt på ny kontrakt

ANNONCE