Jonny Evans har kun rosende ord tilovers for to spillere, som han meget vel kan komme til at spille sammen med i mange år frem.
Han vurderes selv til at være fremtidens Rio Ferdinand i Manchester United, mens de to brasilianske tvillinger Fabio og Rafael Da Silva meget vel kan blive fremtidens Nevilles.
Mens Fabioendnu ikke har fået sin debut på grund af en skulderskade, så har Rafael Da Silva imponeret mange og fik overbevist de sidste skeptikere efter en flot præstation i nederlaget mod Arsenal i går, som også endte med et mål fra brasillianerens fod.
Jonny Evans kender dem begge fra træningsbanen og roser dem i dag til skyerne.
“Alle har været imponeret af Rafa. Han har mere eller mindre skubbet sig selv ind på holdet med et par gode kampe. Jeg tror alle husker hans kamp mod Peterborough i pre-season, hvor han var forbløffende.
Både han og hans bror er begge meget offensive, hvilket man kan forvente fra brasilianske backs. De spiller nærmest som wings,””De spiller begge meget forskelligt. Jeg tror de begge er højre-benet, men Fabio spiller på venstreside og kan lide at gå længere ind på banen. Jeg er ikke sikker på at han spiller mod QPR, men han er i hvert fald et stort talent i fremtiden,” udtaler Evans.
Fabio spillede ligeledes med i venskabskampen mod Peterborough, som bliver trænet af Sir Alex Fergusons søn Darren, som engang spillede i United.