Manchester United kan nu tilføje endnu en spiller til deres lange skadesliste, i det Jonny Evans løb ind i problemer i dagens storsejr over Wigan.
Det bekræfter Sir Alex Ferguson.
”Jonny blev skadet. Han har en skade i læggen og vil være ude i to uger. Det har været et mareridt de sidste par dage. Både Phil Jones og Chris Smalling har været syge. Rio Ferdinand blev skadet i ryggen i går, og Jonny Evans blev taget ud i pausen i dag. Det øger presset på os,” siger Ferguson ifølge Iol.com.
Dermed går den 23-årige nordirer med sikkerhed glip af Uniteds næste to kampe mod hhv. Blackburn og Newcastle.