Patrice Evra var anfører på det franske landshold under VM, som endte i en skandale af dimensioner da spillerne gjorde oprør mod trænerstaben.
I dag skulle det franske fodboldforbund så gøre regnskab for fadæsen og valgte at tildele Evra en karantæne på 5 spilledage fra det franske landshold.
Nicolas Anelka, som inden spilleroprøret blev smidt hjem, har ligeledes modtaget sin dom. Den lyder på 18 kampes karantæne.