Evra jubler over sejr i Liverpool

Patrice Evra var jublende lykkelig efter Manchester Uniteds første sejr på Anfield siden 2007.

Manchester Uniteds venstreback var på forhånd udset til at blive en af hovedpersonerne, da han igen skulle stå overfor Luis Suarez fra Liverpool, som i sidste sæson var racististisk over for franskmanden i en kamp.

Og med Manchester Uniteds første sejr på udebane mod Liverpool siden 2007, så var det en overlykkelig franskmand, som MUTV talte med efter kampen.

– Det er helt utroligt! Jeg siger altid, at det er en af de største sensationer, når vi vinder på Anfield. Vi er kommet her i fem år uden sejr, og det er lang tid. Jeg har ikke set så mange smil i omklædningsrummet som efter kampen. Jeg vil altid vinde mod Liverpool. Om vi spiller dårligt eller godt, det er ligemeget. Så længe vi vinder, og det gjorde vi i dag.

Han talte samtidig hele Suarez-sagen ned efter kampen, da der i dag var brug for et større fokus. Et fokus på respekt mellem de to klubber.

– Jeg tror, at dagens vigtigste ord var respekt, fordi det var en kamp mellem to klubber, som begge har haft store tragedier. Selvom mange folk har snakket om mit håndtryk med Suarez, så er klubbernes historie større end det. Det er, derfor jeg føler, at hvis jeg ikke trykkede hans hånd i dag, så ville jeg ikke respektere de to klubbers historie.

Forrige artikel

Shelvey undskyldte til Sir Alex Ferguson

Næste artikel

Sir Alex: Klokkeklar udvisning

ANNONCE