Patrice Evra

Evra om sommertransfers: Skal være spillere med karakter

Patrice Evra fortæller til Sky Sports, at Manchester United skal fokusere på at hente spillere med karakter og dedikation til klubben.

– Der er brug for friskt blod.

Sådan lød det fra Patrice Evra, der denne weekend spillede en velgørenhedskamp på Old Trafford. I den forbindelse blev den tidligere venstre back spurgt ind til det transfervindue, som venter i den røde del af Manchester.

– Nye spillere? Hvilken slags spillere? Vil disse spillere skifte på grund af logoet, eller vil de komme for penge og berømmelse? Jeg kigger mere efter spillere med karakter, og jeg vil vide, hvad deres grund er for at komme til klubben, sagde Evra og fortsatte:

– Det er på tide, at der sker forandringer. Der vil blive dramatiske forandringer. Jeg siger ikke, at den eneste løsning er, at ti spillere smutter, og ti spillere kommer ind. Men det vil være en god løsning.

– Når jeg snakker med fans, får jeg en déjà vu-følelse. Det er de samme spillere, de sætter spørgsmålstegn ved. Jeg tror ikke engang, de spillere har lyst til at være i United mere. Disse spillere føler sig kede af det, selvom de bør føle sig velsignede og taknemmelige over at bære trøjen.

Patrice Evra nåede selv knap 300 kampe i United-trøjen, som han bar fra 2006 til 2014. I den periode vandt franskmanden blandt andet fem Premier League-titler og en Champions League-pokal.

Previous Article
Ralf Rangnick

Rangnick: Vigtigt med Europa League-kvalifikation

Next Article

Startopstilling: Rangnicks sidste start-11'er som United-manager

ANNONCE