Ralf Rangnick

Rangnick: Vigtigt med Europa League-kvalifikation

Ralf Rangnick understreger forud for søndagens kamp vigtigheden af at kvalificere sig til Europa League.

Når United søndag gæster Crystal Palace på Selhurst Park, vil en sejr sikre, at “De Røde Djævle” kvalificerer sig til Europa League i den kommende sæson.

Ralf Rangnick understreger over for manutd.com vigtigheden af at tage del i den næststørste europæiske klubturnering:

– Det er selvfølgelig skidt, at vi ikke skal spille tirsdag eller onsdag aften i Champions League. Men jeg tror, det er vigtigt – både for spillerne men også for fansene – at vi kvalificerer os til Europa League.

– Frankfurt vandt Europa League for to dage siden, og dermed kvalificerede de sig til Champions League, siger den tyske træner med hentydning til, hvad succes i turneringen kan betyde.

HAR DU LÆST VORES OPTAKT TIL CRYSTAL PALCE-KAMPEN?

Den midlertidige United-manager sætter også et par ord på hans tanker om fremtiden i klubben:

– Det hele er der (setuppet, red.). I de næste transfervinduer skal vi sikre os, at vi har den kvalitet af spillere, en klub som Manchester United behøver. Jeg er positiv over for, at vi kan bringe United tilbage i toppen af ligaen.

38. runde af Premier League skydes i gang klokken 17, hvor samtlige 20 hold skal i aktion.

Forrige artikel
Manchester

United bærer arbejderbi-symbol til minde om terrorofre

Næste artikel
Patrice Evra

Evra om sommertransfers: Skal være spillere med karakter

ANNONCE