Evra raser: Suarez er racist

Der løber sjældent et Liverpool – United-opgør af stablen uden et dramatisk efterspil. Heller ikke denne gang. Patrice Evra påstår nu, at Luis Suarez…

Der løber sjældent et Liverpool – United-opgør af stablen uden et dramatisk efterspil. Heller ikke denne gang.

Patrice Evra påstår nu, at Luis Suarez brugte betegnelsen “nigger” om ham op mod ti gange i løbet af den ophedede affære.

“Jeg er rasende. I 2011 kan man ikke sige ting som det. Suarez ved selv hvad han sagde, jeg ved det og dommeren ved det. Det vil snart komme ud. Jeg vil ikke gentage det ord, men det er et racistisk udtryk, som han gentog mindst ti gange for at provokere mig,” siger Evra ifølge Daily Mail.

Avisen mener at vide, at det var ordet “nigger”, som Evra måtte lægge øre til gennem hele kampen. Uanset hvad ordet var, var Suarez” provokation så grov, at dommer André Marriner har indberettet det i sin kamprapport.

Forrige artikel

Rio: Næsten ingen kontakt

Næste artikel

FA går ind i racismesag

ANNONCE