Den franske back erkender, at kampen ligeså godt kunne have endt med tre point til gæsterne fra London. Han advarer om at spillet skal blive bedre end i søndagens kamp, hvis man ønsker at vinde ligaen.
”Det var en god kamp at se for fansene. Men det er første gang, jeg har spillet mod Chelsea, hvor det har været så åbent,” siger Evra til Manutd.com.
”Jeg synes vi forhastede os, og gav bolden væk alt for let. Det er derfor at jeg ikke er helt tilfreds. Jeg er glad fordi det ikke er ofte at man scorer tre mål mod Chelsea, men hvis vi vil vinde ligaen skal spillet være bedre end i går (søndag, red.).
Chelsea stadig vores største trussel
Patrice Evra understreger også, at Chelsea ifølge ham stadig er den største trussel i kampen om mesterskabet.
”Jeg har stor respekt for Chelsea. Folk snakker om City og os, men jeg har altid sagt, at Chelsea er vores sværeste modstander. De kom her ikke for bare at forsvare sig, men de angreb og gik efter at skabe chancer og score. Jeg kunne ikke tro, at Fernando Torres ikke scorede på sin chance. Måske var Gud med os,” slutter franskmanden.