FA Cup-lodtrækning

Der blev i går eftermiddags trukket lod til 3. runde i den prestigefyldte og traditionsrige FA Cup. Lodtrækningen sendte Manchester United en tur til den…

Der blev i går eftermiddags trukket lod til 3. runde i den prestigefyldte og traditionsrige FA Cup. Lodtrækningen sendte Manchester United en tur til den engelske sydkyst, hvor Southampton fra den næstbedste række, The Championship, venter.

I sæsonen 2004/05 mødtes de to klubber ligeledes på St. Mary”s Stadium i Southampton. Her vandt United 6.-runde-opgøret i FA Cuppen med sikre 4-0 og vandt sidenhen finalen efter sejr over Millwall.

Sidste interne opgør er ligeledes fra den pågældende sæson, hvor United i sidste spillerunde med en 2-1-sejr var med til at sende Southampton ned fra Premier League.

Southampton ligger p.t. nummer 19 med 21 point efter 20 kampe i den næstbedste række, og holdet har blot fire point ned til nedrykningsstregen. Der er efterhånden ikke mange kendte ansigter på Southampton-holdet, men blandt profilerne kan nævnes Jason Euell, Bradley Wright-Phillips og Lee Holmes.

Af andre opgør i FA Cuppens 3. runde kan nævnes
Arsenal – Plymouth
Preston NE – Liverpool
Manchester City – Nottingham Forest
Chelsea – Southend
Hull – Newcastle
Tottenham – Wigan
Sunderland – Bolton
Histon – Swansea

Kampene i 3. runde skal afvikles i weekenden den 3. – 4. januar.

Forrige artikel

Tosic forventer at blive United-spiller

Næste artikel

Rossi skifter ikke tilbage til United foreløbig

ANNONCE